Her rammer årets første sommerdag
- TV Sjælland
- 14. jun.
- 1 min læsning

Årets første meteorologiske sommerdag venter denne lørdag.
En meteorologisk sommerdag er defineret ved 25 grader eller derover mindst ét sted i landet, og det er lige netop, hvad der er udsigt til.
Ned gennem den vestlige og sydlige del af Jylland ventes temperaturen at toppe med 25 til 26 graders varme.
Ved den dansk-tyske grænse kan termometret endda nærme sig de 28 grader.
Lidt køligere –om end stadig sommerligt – bliver det fra Østjyllland og østover. Her komme temperaturen op mellem 20 og 24 grader.
Langs østvendte kyster holder temperaturen sig dog under 20 grader dagen igennem.
Normalt får vi årets første sommerdag 23. maj. Dermed er det tre uger senere end gennemsnittet.