top of page

Salmonella i oksekød - især farligt for små børn

  • Forfatters billede: TV Sjælland
    TV Sjælland
  • 22. okt. 2024
  • 2 min læsning

Danish Crown har været nødsaget til at tilbagekalde flere varianter af hakket oksekød, som er solgt i flere dagligvarebutikker landet over efter fund af salmonella.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.


De tilbagekaldte pakker hakket oksekød har produktionsdatoen 15. oktober 2024 med sidste anvendelsesdato 22. oktober.


Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kasserer produktet eller leverer det tilbage til der, hvor man har købt det, hvis man ligger inde med det.


Farligt for små børn

Ifølge Sundhed.dk er infektioner med salmonella relativt hyppige og kan give symptomer i form af diarré, kvalme og opkast.


Særligt hos små børn kan diarré og kvalme føre til dehydrering, som kan være farligt.

Som oftest er symptomerne på salmonella milde og går over af sig selv. Hvis man får vedvarende symptomer, bør man henvende sig til sin egen læge, skriver SSI.

Der er flest smittetilfælde med salmonella i sommerhalvåret med størst forekomst i august.

Man bliver typisk smittet via fødevarer, særligt kød, salater og mælkeprodukter.

Hakket kød og fjerkræ bør derfor gennemsteges, anbefaler Fødevarestyrelsen.

Søde sager også tilbagekaldt


Det tilbagekaldte oksekød er dog ikke det eneste, man skal være opmærksom på. Forleden blev småkagerne Sweet Home af mærket Zlotoklos tilbagekaldt, da der var udeklareret soja i produktet.


Også minimuffins blev tilbagekaldt for nyligt, da der var risiko for mug i produktet.


Her er oksekødet solgt landet over:


Solgt i Bilka:

Slagteren, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 2 kg.Fremstillingsdato: 15-10-2024 Bedst før: 22-10-2024


Solgt i Føtex:

Slagteren, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 1,0 kg.Fremstillingsdato: 15-10-2024 Bedst før: 22-10-2024


Solgt i Bilka og Føtex:

Slagteren, hakket oksekød, 14-18 % fedt, 0,7 kg.Fremstillingsdato: 15-10-2024 Bedst før: 22-10-2024


Slagteren, hakket oksekød, 4-7 % fedt, 1000 gramFremstillingsdato: 15-10-2024 Bedst før: 22-10-2024


Solgt i Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb og Løvbjerg:

Gestus, hakket oksekød, 4-7% fedt, 700 gramPakkedato: 15-10-2024 Bedst før: 22-10-2024

Gestus, hakket oksekød, 7-10 % fedt 800 gramPakkedato: 15-10-2024 Bedst før: 22-10-2024


Solgt på Nemlig.com:

Danish Crown, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 1000 gramPakkedato: 15-10-2024 Bedst før: 22-10-2024


Solgt i Rema 1000:

Rema 1000, Dansk okse, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 800 gramPakkedato: 15-10-24Sidste anvendelsesdato 22-10-24


Fødevarestyrelsen



  • Facebook
  • YouTube
bottom of page