22-årig blev stukket ned - nu skal han selv i retten
- TV Sjælland
- 12. maj 2024
- 1 min læsning
Et masseslagsmål i Brønshøj fredag aften førte til knivstikkeri - men offeret forsøgte selv at stikke og fremstilles derfor i grundlovsforhør i dag.
Det var et slagsmål mellem to grupper på Brønshøj Torv i København, hvor den 22-årige mand blev stukket med en genstand.
Manden blev kørt til Rigshospitalet, og der er ikke nogen mistænkte for stikket.
Til gengæld er den 22-årige selv mistænkt for at forsøge at stikke en anden person under samme slagsmål.
Det oplyser Nicklas Poulsen, som er central efterforskningsleder ved Københavns Politi, natten til søndag til Ritzau.
Den 22-årige skal søndag derfor i grundlovsforhør ved Dommervagten i København, siger Nicklas Poulsen.
- Som del af slagsmålet er der en mistanke om, at han har selv forsøgt at stikke en anden med kniv, lyder det fra efterforskningslederen.
Manden skal dog ikke have skadet nogen i forsøget.
Den 22-åriges egen tilstand er desuden stabil, oplyser Nicklas Poulsen.
- Jeg tror snart, han bliver udskrevet fra Rigshospitalet.
Skrivet af Ritzau
