top of page

28 bilister sigtet ved skoler

Forfatters billede: TV Sjælland Redaktion
TV Sjælland Redaktion
23. jan.
1 min læsning

I morgentimerne er der indkørselsforbud ved flere skoler i København for at gøre skolevejen tryggere for børnene.


Men det er ikke alle bilister, der retter sig efter det, så torsdag morgen blev 28 bilister sigtet for at trodse forbuddet ved Amagerbro Skole og Vesterbro Ny Skole.

Det oplyser Københavns Politi, som flere gange i januar har været til stede særligt ved Vesterbro Ny Skole, i en pressemeddelelse.


12. januar blev 29 bilister således sigtet for samme forseelse ved Vesterbro Ny Skole på Ny Carlsberg Vej.


Og den 19. januar blev 27 bilister ligeledes sigtet samme sted.

Politiet vil i den kommende tid fortsat være tilstede ved skolerne med tryghedszoner for at minde bilisterne om reglerne og øge sikkerheden for de mindste.



Foto: Kim Matthai Leland
Foto: Kim Matthai Leland

bottom of page