Busser kan kontrolleres fra Kina: 'Vi er alt for naive'
- TV Sjælland Redaktion

- 30. okt. 2025
- 3 min læsning
Forestil dig, at du sidder i en fyldt elbus midt i myldretiden - og pludselig går alt i sort. Motoren dør, dørene låser, og chaufføren kan intet stille op.
I Norge har man vist, at kinesisk producerede elbusser af mærket Yutong faktisk kan fjernstyres og slukkes - direkte fra Kina. Det skriver Aftenposten.
De samme Yutong-busser kører i Danmark - i trafikselskabet Movia alene har man 262 af dem i drift, og flere på vej.
- Det udgør en udfordring for vores nationale sikkerhed og vores uafhængighed, lyder det fra Thomas Rohden, der er 2. næstformand i Region Hovedstaden for Radikale Venstre og stifter af foreningen Dansk Kina-Kritisk Selskab.
'Det må bare ikke kunne lade sig gøre'
Man har i Danmark længe været for godtroende overfor Kina, siger Thomas Rohden.
- Vi har i Danmark en tendens til at være alt for naive, når det gælder Kina. Vi tror ikke, at de er ude på at gøre os noget ondt. Men de sælger altså nogle systemer til os, som giver dem en vis magt over os.
Thomas Rohden mener, at det skal være helt slut med kinesiske produkter i den offentlige transport.
- Som udgangspunkt mener jeg, at vi bør stoppe med at købe kritisk kinesisk teknologi, og alt inden for den kollektive transport er jo som udgangspunkt kritisk.
Og det skal ifølge Thomas Rohden starte fra højeste niveau.
- Der mangler en klar, national prioritering af, hvordan vi undgår at gøre os afhængige af Kina på områder, der kan udgøre en risiko for vores samfund, siger han.
Kasper Roug er Socialdemokratiets beredskabsordfører. Ifølge ham er kinesisk kontrol over danske busser uacceptabelt.
- Vi kan ikke have, at der er en fremmed magt, som kan styre, lukke og slukke for vores offentlige infrastruktur. Det må bare ikke kunne lade sig gøre, lyder det fra ordføreren.
Og han er klar til at kigge på problemet, siger han. Vi skal bare lige have nogle danske eksperter til at undersøge det først.
- Vi bliver nødt til at have Center for Cybersikkerhed på banen for at finde ud af, hvad der er op og ned i den her sag, og hvor omfattende det er. Vi skal finde ud af, om de ser det samme som i Norge.
Problemet skal løses både nationalt og lokalt
Men også trafikselskaberne, der styrer udbuddene af busdriften, skal tage opgaven på sig. Sådan lyder det fra regionrådsmedlem Thomas Rohden.
- Jeg mener ikke, det bør være så svært. Trafikselskaberne, som vi er med til at styre i regionerne og kommunerne, bør tage ansvaret i den her sammenhæng, siger han.
Og det kunne være helt at umuliggøre, at kinesiske producenters busser kan vinde udbuddet af busdriften.
- Jeg har i Region Hovedstaden foreslået, at vi skulle lave nogle udbudskriterier, der gør, at kineserne ikke kan byde ind.
- Nu håber jeg, at de nye oplysninger fra Norge kan være med til at kaste så meget lys over sagen, at andre politikere også får øjnene op for, hvad det er for en sikkerhedstrussel, de kinesiske busser udgør, lyder det fra Thomas Rohden.
Sidst i Norden
I vores nabolande har man allerede reageret på sikkerhedstruslen.
I den svenske hovedstad, Stockholm, tog man sine kinesiske modeller ud af busflåden i foråret sidste år. I Sverige handlede stoppet for de kinesiske busser både om sikkerhed, men også om oplysninger om tvangsarbejde og risici for menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med bus- og batteriproduktion i Kina.
Thomas Rohden fortæller, at han selv tog emnet op dengang.
- Det er trist, at vi i Danmark ikke har lyttet til Sverige, der har været frontrunner på det her. Jeg synes, dethar været så åbenlyst, at svenskerne har haft ret i den her problematik, siger han.
I Norge har man løst problemet ved at tage bussens sim-kort ud og dermed afkoble bussen fra internettet. Den løsning vil man ikke bruge hos Movia, da det blandt andet vil gå ud over muligheden for at give passagererne information om bussernes ankomsttider.
- Hvis man fjerner webadgangen, kan man ikke bruge den form for data, fortæller Jeppe Gaard, som er trafikdirektør i Movia.
Kasper Roug anerkender, at Danmark halter bag sine nabolande, når det kommer til beredskab - men det skal ændres, mener han.
- Jeg tror ikke, at det er nogen hemmelighed, at Danmark er kommet lidt senere i gang end vores nordiske naboer, specielt på beredskabsområdet. Vi har ikke haft det samme behov som dem historisk set. Og derfor er vi bagud.
- Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal arbejde med det og blive bedre. Vi arbejder hårdt på at komme på forkant, siger han.







