top of page

Dyster melding: Sommerferien bliver dyr

  • Forfatters billede: TV Sjælland
    TV Sjælland
  • 10. maj 2024
  • 1 min læsning

Det er blevet dyrere at flyve, spise og sove på rejsen


Sommerferien nærmer sig. Og når det danske vejr er så uforudsigeligt, som det ofte er, ja, så rejser folk jo udenlands.


Men det kan blive en dyr omgang i år.


Det er dyster læsning - men sådan lyder det fra Flyanalytiker Hans Jørgen Elnæs i den norske avis VG.


- Flypriserne steg dramatisk sidste sommer i forhold til året før. Som jeg ser markedet, kommer vi til at se en stigning på 10-12 procent i forhold til sidste år, siger han.

Han fortæller til mediet, at stigningen i flypriser hovedsageligt drives af højere gebyrer og skatter, mindre konkurrence i branchen og at flyproducenter som Boeing ikke kan levere nok fly.


Flere udgifter stiger

Selvom flybilletten kan være dyr, er det som bekendt sjældent feriens eneste udgift.


Både prisen på hotel og mad er nemlig også steget, skriver VG.

Hotelpriserne i EU-området er steget med 5,3 procent siden sidste år ifølge analysebureauet Statista, mens mad og ikke-alkoholholdige drikkevarer er steget med omkring 12 procent i samme tidsrum.

Relaterede indlæg

Se alle
  • Facebook
  • YouTube
bottom of page